Køkkenet
Tlf. 96 28 59 50
Mandag-fredag kl. 8.00-12.00
Spørgsmål til faktura
Tlf. 96 28 44 34
Tlf. 96 28 44 75
Mandag-torsdag kl. 8.00-14.00
Fredag kl. 8.00-12.00
Her er også information om opbevaring og opvarmning.
For at kunne bestille mad online fra Dit Lokale Køkken, skal du have din brugeradgang aktiveret af Dit Lokale Køkken, kontakt køkkenet på tlf. 96285950. Dit brugernavn og kode fremgår af menukortet.
Gå til forsiden på www.madservice.herning.dk og klik i boksen "Bestil mad online", så kommer du til siden, hvor du skal bruge dit brugernavn og din kode.
Vælger du at bestille din mad via vores selvbetjeningssystem på hjemmesiden, skal du være opmærksom på, at du kun modtager det, som du vælger.
Link til hjemmesiden, hvor du kan bestille din mad hos Dit Lokale Køkken.
Du får menukort for to uger ad gangen. Chaufføren har dem med, når han kommer med din mad.
På menukortene kan du ved at krydse af, lave til- og fravalg mellem de foreslåede retter. Menukortene leveres retur til chaufføren ved næste besøg.
Hører vi ikke fra dig, får du de menuer, som er markeret med en ring på dit menukort.
Du kan også bestille maden via telefon ved at ringe til køkkenet. Se kontaktoplysninger i boksen.
Her kan du få hjælp til din bestilling og få besvaret spørgsmål om menuvalg.
Hvis du har særlige ønsker, for eksempel at menuen altid skal være med kartoffelmos, altid uden kartofler og grøntsager, eller det skal være en lægeordineret diæt, så kan dette registreres ved at du kontakter Dit Lokale Køkken. Det betyder, at du ikke behøver at oplyse dine særlige ønsker ved hver bestilling.
De første uger du modtager mad, kan vi ikke garantere valgfrihed.
Du kan enten bruge en mikrobølgeovn eller en almindelig ovn til at varme maden. Der medfølger en vejledning til hvordan du gør, ved første levering.
Opvarm maden i emballagen. Lad filmen sidde på, men prik 3-4 huller i den med en gaffel.
Filmen på emballagen må ikke beskadiges. Sker det, skal maden spises senest dagen efter.
Maden leveres på en fast aftalt dag hver uge.
Ønsker du at afbestille en ugepakke eller enkelte måltider, skal Dit Lokale Køkken have besked senest tre hverdage før levering.
| Leveringsdag | Besked til køkken senest |
|---|---|
| Mandage | Onsdag ugen før |
| Tirsdage | Torsdag ugen før |
| Fredage | Tirsdage i samme uge |
Afbestilling i forbindelse med indlæggelse skal meddeles til Dit Lokale Køkken hurtigst muligt.
Ønsker du at stoppe leveringen af mad via Dit Lokale Køkken, skal du kontakte os ved at ringe eller skrive.
Køkkenet
Tlf. 96 28 59 50
Mandag-fredag kl. 8.00-12.00
Spørgsmål til faktura
Tlf. 96 28 44 34
Tlf. 96 28 44 75
Mandag-torsdag kl. 8.00-14.00
Fredag kl. 8.00-12.00
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.